♻️ Kvalitetssikret Secondhand

🚚 FRI FRAGT OVER 499,-

🇩🇰 Dansk Iværksætteri

✅ SassyLAB er E-mærket Certificeret

📦 Altid 30 dages Returret

Levering: 35,00 DKK (Fri fragt over 499,-)

Pris i alt: 35,00 DKK

Levering: 35,00 DKK

Pris i alt: 35,00 DKK

test
Something went wrong, please contact us!
Subtotal:

Handelsbetingelser

Herunder kan du finde de handelsbetingelser og vilkår der gælder for køb på SassyLAB.dk. Derudover kan du klikke dig videre, og læse vores Privatlivspolitik og Cookiepolitik.

Vi beder dig læse betingelserne grundigt igennem. Er du i tvivl om betingelserne eller dine rettigheder, er du velkommen til at skrive til vores kundeservice på kundeservice@sassylab.dk.

SassyLAB ejes og drives af:
SassyLAB.dk ApS
Vasekær 8
2730 Herlev
Tlf.: 3113 0006
CVR: 42053910

SassyLAB.dk videresælger brugt tøj, sko, tasker, ure og andet tilbehør til kvinder, mænd og børn. Vores varer er brugte men har en høj kvalitet. Det bliver angivet ved hver varer, hvilken stand vi vurderer varen til at være i.

Når du køber varer på SassyLab.dk, accepterer du vores handelsbetingelser og vores Privatlivspolitik. Når du accepterer vores betingelser, bekræfter du samtidig at:
(1) du har læst og forstået samtlige af vores betingelser, og at du accepterer at være bundet af betingelserne
(2) du er myndig og at du kan indgå en aftale med os.
Hvis du ikke ønsker at acceptere vores betingelser, kan du ikke Købe varer på SassyLAB.dk. 



Betegnelser som vi bruger i betingelserne

SassyLAB.dk, SassyLAB, Vi, Os, Vores: Disse betegnelser dækker alle over SassyLAB.dk ApS, der er et dansk registreret anpartsselskab, under følgende CVR-nummer: 42053910, og hjemmehørende på adressen: Vasekær 8, 2730 Herlev, Danmark. 

Sælger, Sælgere, Sælgeren: Disse betegnelser dækker over private, ikke-momspligtige personer der indleverer tøj til salg hos SassyLAB. 

Køber, Købere, Køberen: Disse betegnelser dækker over private, ikke-momspligtige personer, der køber varer hos SassyLAB via vores online webshop eller på anden måde.



1. Betingelser for køb på Sassylab.dk

1.1 Anvendelse
Disse handelsbetingelser for Køb på Sassylab.dk (herefter kaldet “Betingelserne”) gælder alle produkter der bliver solgt på www.sassylab.dk af SassyLAB.dk ApS (herefter kaldet “SassyLAB”), som kunder måtte købe. Betingelserne gælder både for Private og Erhvervskunder. Vær i den forbindelse særligt opmærksom på afsnittet om Pris og Beregning af moms, idet Erhvervskunder ikke vil kunne få fradrag for moms. 

1.2 Varer
SassyLAB.dk sælger brugt tøj, sko, tasker, ure og andet tilbehør til kvinder og mænd.
Alle varer der sælges på www.sassylab.dk (herefter “vare(r)”), er varer som vi sælger på vegne af private personer (Sælger). 
Varen kan være helt ny, stadig med prisskilt, aldrig brugt eller lettere brugt. Det bliver angivet ved hver vare, hvilken stand vi vurderer varen til at være i.

1.2.1 Ansvarsfraskrivelse
Vi lægger et stort arbejde i at kontrollere ægtheden af alle varer, som bliver formidlet via SassyLAB.dk. SassyLAB kan ikke drages til ansvar for ægtheden af varer som sælges på SassyLAB.dk.
Alle varer bliver igennem billeder og tekst, gengivet så nøjagtigt som muligt, men SassyLAB fraskriver sig ethvert ansvar for ethvert tab såvel direkte som indirekte, som følge af, at indholdet på SassyLAB.dk er fejlagtigt, ufuldstændigt, unøjagtigt, vises eller præsenteres på en forkert måde eller er utilgængeligt, medmindre dansk rets regler måtte finde andet. Særligt henleder vi opmærksomheden på at farvegengivelsen på billeder kan være forkerte i forhold til virkeligheden.
Vi har gjort alt for at vise farver på skærmen så præcist som muligt, men de kan variere fra originalen på grund af indstillingerne på din skærm eller printer, såsom kontrast, lysstyrke, mætning, type skærm osv.
Husk i den forbindelse, at du altid har 30 dages returret og 2 års reklamationsret på alle varer som du har købt på SassyLAB.dk. 

1.3 Valuta og Beregning af moms
Alle priser på SassyLAB.dk er i danske kroner (DKK). Alle handler er omfattet af brugtmomsordningen (Fortjenstmargenordning - brugte genstande) og alle priser er angivet som en samlet pris inkl. moms. Køber kan ikke fratrække momsen. Erhvervskunder ikke vil kunne fradrage momsen på køb gennem SassyLAB.dk. 

1.4 Betaling
Vi modtager online betalinger med: Visa/Dankort, Visa, Mastercard, ANYDAY, Mobilepay Online, Visa Electron og ApplePay.
Betaling vil først blive trukket fra din konto, når den fysiske vare afsendes eller det virtuelle produkt er oprettet, med mindre andet er aftalt eller fremgår af din ordre.

1.4.1 Reservation af beløb
Ved betaling med Visa Electron og Mastercard Debit, som er debitkort, vil betalingen blive reserveret på din konto i overensstemmelse med vilkårene for dit kort, indtil vi trækker eller afviser betalingen.

Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet ligeledes med det samme.

Pengene er reserveret på dit kort eller konto indtil:
1) vi hæver beløbet, når vi sender varen, eller
2) indtil pengene bliver frigivet ifølge aftale med din kortudsteder.

SassyLAB.dk betaler det gebyr, der opkræves af betalingsindløser (dem der formidler betaling over kreditkort). Køber betaler selv eventuelle andre gebyrer, som egen kortudsteder derudover måtte opkræve i forbindelse med betalingen. 

Når du vælger at betale med ANYDAY, trækkes første betaling når varen afsendes. Derefter vil du betale din månedlige ydelse på sidste hverdag fra den kommende måned, og tre måneder frem. Der bliver ikke pålagt gebyrer og renter til dit køb, såfremt du betaler til tiden. Hvis du returnerer dit køb, vil aftalen med ANYDAY ophøre automatisk.

Vi benytter en sikker betalingsserver, der krypterer alle oplysninger med SSL, hvilket betyder at din data er sikker og ikke kan læses af andre udefrakommende. Alt trafik på sassyLAB.dk er ligeledes krypteret med SSL.

1.5 Levering
Når vi modtager din ordre, vil den blive behandlet så hurtigt som muligt. Vi afsender alle ordre senest efter 1 hverdag, men bestræber os på at afsende din ordre samme dag, hvis vi modtager din ordre inden kl. 12.00. 
Du vil modtage en e-mail fra os med et tracking nummer på forsendelsen. 
Levering sker i hovedreglen med DAO, GLS eller Postnord, men vi kan vælge en anden forsendelsesmetode, hvis vi ønsker det. 
Du kan vælge imellem at få sendt din ordre til din adresse eller til en pakkeshop. Ved bestilling kan du selv vælge hvilken pakkeshop du ønsker at hente din pakke. 
Prisen for fragt er fast, uanset hvor meget du bestiller. Fragt til pakkeshop koster kr. 35,-. Fragt til din adresse koster kr. 45,-. Alle bestillinger over kr. 499,- kan vælge gratis fragt til en pakkeshop. 

1.6 Fortrydelsesret
Du har 30 dages fortrydelsesret ved køb af varer hos SassyLAB. Fortrydelsesretten løber fra det tidspunkt hvor du modtager varen eller henter varen i Pakkeshoppen. 

1.6.1 Sådan kan du gøre din fortrydelsesret gældende
Hvis du ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende, skal du blot sende varen eller varerne sendes retur til os på vores adresse: SassyLAB, Vasekær 8, 2730 Herlev. 

Læs mere om Fortrydelse og Returnering.

1.6.2 Betingelser for at udnytte fortrydelsesretten
Det er en betingelse for at udnytte fortrydelsesretten, at du tilbageleverer varen uden denne er værdiforringet. Dvs. varen må ikke være beskadiget, tilsmudset eller på anden måde være i ringere stand end ved modtagelsen. Varens prisskilt fra SassyLAB skal sidde i varen, og hvis der var et originalt prisskilt i varen, skal dette ligeledes stadigvæk sidde i varen, ellers kan det medføre en værdiforringelse.

Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.

1.6.3 Forsendelse i forbindelse med returnering af en vare
Du betaler selv for omkostninger der er forbundet med at returnere varen til os og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.
 
Du kan bruge den vedlagte returlabel når du sender en vare retur til os. Du sætter blot returlabelen på pakken og indleverer den til en GLS pakkeshop nær dig. Returfragten koster 45,- som vi fratrækker i dit tilgodehavende fra den/de varer, som du returnerer, inden vi overfører dit tilgodehavende til dig. 

Returnerede varer skal sendes til vores adresse (Vasekær 8, 2730 Herlev). Vi modtager ikke varer sendt til en pakkeshop eller varer sendt på efterkrav.

1.6.4 Tilbagebetaling
Hvis du vælger at fortryde dit køb og returnere en vare til os, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.

Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.

Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.

Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, med mindre du sender os dokumentation for at have returneret den.

1.6.5 Fortrydelse af en del af købet
Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre. Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.

1.7 Reklamationsret
Der gives 2 års reklamationsret på produkter i henhold til den danske købelov. Reklamationsretten gælder for alle fejl i materiale og fabrikation.

Reklamation vedr. fejl og mangler skal meddeles til SassyLAB i rimelig tid efter varens modtagelse. 
Her anses max. to måneder som rimelig tid, med mindre andet er aftalt.
 Vi refunderer rimelige fragtomkostninger.

Reklamationen frafalder ved forkert eller ualmindelig brug af varen.

Hvis du ønsker at indsende en reklamation på en vare, bedes du kontakte os via email: kundeservice@sassylab.dk eller på telefonnummer: 31130006.

1.7.1 Forsendelse i forbindelse med reklamation
Vi refunderer rimelige fragtomkostninger i forbindelse med returnering ved reklamation. Returnerede varer skal sendes til vores adresse (Vasekær 8, 2730 Herlev). Vi modtager ikke varer sendt til en pakkeshop eller varer sendt på efterkrav.

1.8 Gavekort og Rabatkoder
1.8.1 Gavekort
Gavekort der er købt hos SassyLAB er gyldige i 2 år fra udstedelsesdatoen. Du kan ikke ombytte et Gavekort til kontanter. Du kan ikke få udbetalt et eventuelt restbeløb, hvis du ikke bruger gavekortets fulde beløb på dit køb. Restbeløbet vil forblive på gavekortet, og du kan bruge gavekortskoden og restbeløbet på et nyt køb, på et senere tidspunkt. 

1.8.2 Rabatkoder
Som en del af vores markedsføring, giver vi nogle gange mulighed for at udnytte en rabatkode. Hvis du modtager en rabatkode fra os, vil den kun være gyldig i en begrænset periode, og der kan være særlige betingelser gældende for at kunne bruge rabatkoden. Når du bruger en rabatkode hos os, skal koden indtastes når du går til kassen, inden du gennemfører dit køb og betaler for din ordre. Hvis du har glemt at indtaste en rabatkode, kan du ikke få refunderet rabatten efter din ordre er gennemført. Du kan kun benytte 1 rabatkode pr. ordre. Vores rabatkoder er ikke personlige, og kan bruges af den person der har koden. Rabatkoderne kan ikke indløses eller ombyttes til kontanter, tilgodebeviser eller lignende.

1.8.3 Svindel og Bedrageri med Rabatkoder eller Gavekort
Hvis vi konstaterer et forsøg på svindel, bedrageri eller mistænker anden ulovlig aktivitet i forbindelse med brug af et gavekort til SassyLAB, eller vores rabatkoder, kan vi vælge at annullere gavekortet eller rabatkoden, samt annullere ordren hvor gavekortet eller rabatkoden er brugt. Vi har ligeledes mulighed for at blokere din adgang til at handle hos SassyLAB.


1.9 Oplysning om dine klagemuligheder
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte kundeservice@sassylab.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus.

For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 720 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.

SassyLAB.dk er e-mærket. Når du handler på en e-mærket webshop, kan du gratis få behandlet din sag - uanset beløbets størrelse. Læs mere her.

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens klageportal her - http://ec.europa.eu/odr

Ved indgivelse af en klage skal Kunden angive vores e-mail adresse: kundeservice@sassylab.dk samt adressen på vores hjemmeside: www.sassylab.dk.


2. Generelle Betingelser

2.1 Ændringer
Vi forbeholder os retten til, på et hvilket som helst tidspunkt, at ændre i vores Betingelser for Salg på SassyLAB.dk, Generelle Betingelser for Køb på SassyLAB.dk, Privatlivspolitik og Cookiepolitik. Vores senest gældende betingelser vil fremgå her på siden. Sørg for at du løbende holder dig opdateret med vores gældende betingelser - dette er særligt relevant, hvis du Sælger varer på SassyLAB.dk.

2.2 Overdragelse
I forbindelse med salg eller anden overdragelse af alle eller væsentlige dele af SassyLAB, er SassyLAB berettiget til helt eller delvist at overdrage oplysninger på Sælgere og Købere, samt SassyLABs rettigheder og forpligtelser efter forretningsbetingelserne, til tredjemand uden samtykke fra Sælgere eller Købere.

2.3 Immaterielle rettigheder
Indholdet på SassyLAB.dk herunder, men ikke begrænset til, tekst, billeder, lyd og video, tilhører SassyLAB og må ikke på nogen måde anvendes, herunder kopieres, til offentligt eller kommercielt brug, uden forudgående skriftligt samtykke fra SassyLAB.dk.

2.4 Lov og værneting
Enhver tvist der måtte opstå af Kundens køb af varer eller heraf følgende tvister, herunder disse handelsbetingelsers omfang eller gyldighed, er underlagt dansk ret og skal indbringes for Københavns byret.

 

Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 06.07.2022

#Stoptøjspild

Slut dig til os idag og se godt ud med god samvittighed.